Premiere på Moseloven: Mosen lever
Moseloven er en fortælling om skaber og skabning. Det er en historie om Golem og Abel. Et broderskab der ligger i ruiner som blokkene, der rives ned omkring dem. Myten om Golem stammer oprindeligt fra jødisk mystik og har rødder, der går tilbage til 1100-tallet. Den mest berømte version af fortællingen opstod i Prag, hvor en troldmand efter sigende
pustede liv ind i en klump ler og skabte et monster til at beskytte sig selv og sit lokalsamfund mod forfølgelse. Skabningen adlyd ethvert ord og sagde aldrig noget, indtil
det en dag fik nok og begiv hævn mod sin skaber og de selv samme mennesker den
skulle beskytte.
Hvis Golem ikke viser sig nu, hvornår så, tænkte jeg da jeg gik i gang med arbejdet. ”Der er noget i Mosen Abel, Det kalder på mig”, siger monsteret til mennesket. Når de to karakterer skåler sammen på scenen, så er det nogle helt særlige personer jeg tænker på, i en tid og et sted som ikke længere eksisterer. Jeg tænker på en bedste ven, et familiemedlem, en nabo, en skole, en opgang, en hemmelig hule under buskene ved
legepladsen der ikke findes mere.
I Moseloven modsiger karaktererne sig selv. De elsker og sårer hinanden. De er hyklere og ildsjæle der vil redde det samme sted som de drømmer om at ødelægge. Jeg ser mig selv et sted i alle stemmerne. I Aarhus, Odense og København. Regeringens strategi mod parallelsamfund er et nationalt projekt, der vedrører tusindvis af danskere. At miste sit hjem er som at se nogen dø. Det gør ondt. Kan du også mærke det, spørger monsteret Abel når de står og ser på de tomme bygninger.
Golems vilje er at opfylde sin skabers ønske. Han er en karakter uden egen bestemmelse. I myten er monsteret tavst men i Moseloven begynder det at tale når Abel fodrer det med poesi. Tavsheden har altså også en stemme.
Moseloven er min femte forestilling og første gang jeg bliver opført i Odense. Det er ligeledes også min første forestilling der skal på turné. Forestillingen er også en personlig afsked til mit projekt, jeg har arbejdet på i mange år, der handler om at udvide den genre, det rum og de fortællinger som vi associerer med ”Mosen” eller ”blokken”. Det er et værk der siger mere om mig end jeg først troede. Det er skræmmende og forløsende.
”Du skal rejse væk herfra Abel. Du skal blive ved med at skrive dine digte men du give dem til menneskene nu. Du skal fortælle dem sandheden om alt det gode og det onde i Mosen, siger Golem til Abel. ”Men der er jo ingen der vil tro på mig” svarer Abel.
Kommentarer